Music on Vinyl

copyright © 2000 finpo.

Musik på Vinyl

Den 13. juni 2014 trådte en ny forbrugeraftalelov i kraft.
Det betød en række ændringer i reglerne for e-handel.


Når du fremover vil fortryde et køb på nettet, er det fx ikke længere nok at undlade at hente pakken på posthuset eller at sende den retur til netbutikken.

Fra midten af juni skal du tydeligt meddele netbutikken, at du fortryder købet, fx via en standardformular. Og det er dit eget ansvar at bevise, at du har gjort det.

De nye regler stiller også større krav til, hvad netbutikker skal oplyse forbrugerne inden købet, og forbrugerne får et større ansvar for varen.

”Vi anbefaler, at forbrugere og erhvervsdrivende sætter sig ind i de nye regler. På mange områder beskytter de forbrugerne bedre, men der er også områder, hvor forbrugerne får et større ansvar,” siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Camilla Hesselby.

Som forbruger er dit ansvar større, hvis du fortryder dit køb. Du har både ansvar for varen i længere tid, og du hæfter, hvis varens værdi forringes.

”Når forbrugerne fremover fortryder et køb, er de ansvarlige for varen, indtil den er kommet retur til netbutikken. Det betyder, at de risikerer at skulle betale, hvis pakken forsvinder eller bliver skadet under fragten,” siger Camilla Hesselby.

Den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, lancerer i dag en række artikler om de nye regler. Her kan forbrugere, der handler på nettet, orientere sig i reglerne om fx fortrydelse, og de kan desuden se, hvad netbutikker skal oplyse deres kunder om inden købet.

Et stigende antal danskere handler på nettet, viser tal fra Danmarks Statistik. Mens blot 42 procent af danskerne handlede på nettet i 2004, var tallet i 2013 steget til 77 procent.

De nye regler er en konsekvens af de nye fælles EU-regler for blandt andet e-handel, som træder i kraft i midten af juni. Reglerne er implementeret i Danmark i blandt andet forbrugeraftaleloven og købeloven.

Musik på Vinyl v/Finn Poulsen, Tornegårdsvej 2B, 4621 Gadstrup
Webshop fra e-hjemmeside.dk